OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre oplevelsen af sitet og indsamle statistik. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

07-12-2021

 

1,1 mia. kr. til innovationssamarbejder på tværs af landegrænser


EU-Kommissionen har netop åbnet for ansøgninger til det nye instrument Interregional Innovation Investments, der over de næste år udmønter 1,1 mia. kr. til konkrete innovationssamarbejder.

 

EU-Kommissionen har for første gang åbnet for ansøgninger til det nye instrument Interregional Innovation Investments (I3), som udmønter 1,1 mia. kr. i de næste to år. Instrumentet kan støtte konkrete innovationssamarbejder på tværs af landegrænser.

I første omgang efterspørger Kommissionen projekter inden for digitalisering, grøn omstilling og avanceret produktion. Ansøgningsfristen er den 1. februar 2022.

 

Kommissionen afholder virtuelt info-møde om ansøgningsrunden den 9. december 2021.

 

Læs mere om ansøgningsrunden og infomødet på EU-Kommissionens hjemmeside

 

Krav om opbakning

Ansøgere skal dokumentere opbakning fra Erhvervsstyrelsen i form af et såkaldt letter of support for at kunne søge.

 

Som sekretariat for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse giver Erhvervsstyrelsen opbakning til potentielle ansøgere ud fra følgende kriterier:

- Partnerkredsens sammensætning understøtter arbejdsdelingen i lov om erhvervsfremme: Konsortiet involverer en eller flere af de 14 udpegede danske klyngeorganisationer. Klyngen behøver dog ikke være lead partner.

 

- Ansøgningens formål er i overensstemmelse med den gældende strategi for decentral erhvervsfremme, herunder særligt de nationale styrkepositioner og spirende områder, inkl. turisme og de yderligere spirende områder udvalgt af uddannelses- og forskningsministeren.

 

Kontakt Erhvervsstyrelsen, hvis du har spørgsmål om kravet om opbakning: Tej Egefjord, tejege@erst.dk, 3529 1714.


Tilbage

Et stærkt team

Bolette er ejer og direktør i Navigators. Hun er uddannet civilingeniør med speciale i fiskeriteknologi, projektleder og mediator.

Charlotte er markedsføringsøkonom. Hun er specialist i databehandling og er analyseansvarlig i Navigators.

Charlotte er cand.negot. i engelsk og er kommunikationschef og projektleder i Navigators.

Om Navigators

Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med klynger og netværk. Vi udarbejder kortlægninger og analyser. Vi vejleder om styring og certificering. Vores mission i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde.

Navigators

Havnen 66, 7620 Lemvig
info@navigators.dk

CVR-nr: 21 20 31 06