OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre oplevelsen af sitet og indsamle statistik. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

23-11-2018

 

Børnehaven Sct. Georgsgården tager temperaturen på arbejdsmiljøet


Med hjælp fra Navigators har Børnehaven Sct. Georgsgården taget temperaturen på arbejdsmiljøet med en arbejdspladsvurdering (APV). Det har været en nem og konstruktiv proces, hvor børnehaven har fået et godt redskab til at tage hånd om arbejdsmiljøet.

 

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). En APV er virksomhedens redskab til at sætte sit arbejde med arbejdsmiljøet i system. APV’en skal bl.a. bruges til at finde eventuelle arbejdsmiljøproblemer og løsninger på dem. Det gælder både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

 

Berit Møller Kildegaard har været leder af Børnehaven Sct. Georgsgården siden 2015. I 2018 var det blevet tid til, at Berit for første gang skulle revidere børnehavens APV. Men som i mange andre små virksomheder, som ikke har en dedikeret arbejdsmiljøafdeling, var der udsigt til, at Berit Møller Kildegaard skulle afsætte en hel del egne ressourcer til i det hele taget at sætte sig ind i reglerne og dernæst at gennemføre selve APV’en – ressourcer som skulle tages fra andre af børnehavens vigtige projekter.

 

Derfor valgte Berit at kontakte Navigators, som bl.a. hjælper virksomheder og institutioner med at foretage analyser og surveys. Hos Navigators blev opgaven varetaget af analyseansvarlig Charlotte Søndergaard. Hun udarbejdede en spørgeramme, som var tilpasset præcis til institutionen og opgaven. Hun gennemførte survey’en blandt børnehavens personale i form af elektroniske spørgeskemaer. Da besvarelserne var i hus, leverede Charlotte Søndergaard en rapport, der grafisk og overskueligt præsenterede resultatet, samt en handlingsplan med indsatspunkter og to-do liste.

 

For Berit Møller Kildegaard har der været klare gevinster ved at hyre Navigators til opgaven. – Det har været nemt. Alt blev leveret lige til at gå til, fortæller hun. – Desuden har det sparet og dermed frigivet tid for mig, som jeg har kunnet bruge på børnene og børnehaven. Og så har der også været den fordel, at Charlotte har set med eksterne øjne på opgaven, så vi har fået en helt objektiv undersøgelse og er kommet omkring alt det, der bør spørges om.

 

- Vi har fået et mega-godt arbejdsredskab, konkluderer børnehavelederen, der nu sammen med sit personale er gået i gang med at gennemgå handlingsplanen og føre resultaterne ud i livet.  

 

 


Tilbage

Et stærkt team

Bolette er ejer og direktør i Navigators. Hun er uddannet civilingeniør med speciale i fiskeriteknologi, projektleder og mediator.

Charlotte er markedsføringsøkonom. Hun er specialist i databehandling og er analyseansvarlig i Navigators.

Charlotte er cand.negot. i engelsk og er kommunikationschef og projektleder i Navigators.

Om Navigators

Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med klynger og netværk. Vi udarbejder kortlægninger og analyser. Vi vejleder om styring og certificering. Vores mission i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde.

Navigators

Havnen 66, 7620 Lemvig
info@navigators.dk

CVR-nr: 21 20 31 06