20-03-2019
Dansk-sydtysk samarbejde er temaet for en ny ICDK Outlook og et gå-hjem-møde i april, begge ved Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Dansk samarbejde med innovative klynger i Sydtyskland
Den nye ICDK Outlook giver danske forsknings- og innovationsaktører et redskab til at samarbejde med og gennem innovationsklynger i det sydlige Tyskland.
Bayern og Baden-Württemberg er europæiske hotspots inden for Industrie 4.0: De to delstater er ledende inden for avancerede fremstillings- og automations-teknologier med førende teknologivirksomheder og topforskningsinstitutioner på tværs af en række af sektorer. Virksomhederne og forskningsinstitutionerne samarbejder i innovations-klynger, som på den måde kan være relevante indgangsvinkler for mange danske interessenter.
Publikationen indeholder et overblik over nogle af innovationsklyngerne i det sydlige Tyskland, en beskrivelse af klyngernes aktiviteter og mulige samarbejdsfelter for danske aktører samt anbefalinger til, hvordan danske vidensinstitutioner og virksomheder, der ønsker at samarbejde med deres tyske kolleger, kan komme i gang med dette.
Hent publikationen Danish collaboration with innovative clusters in Southern Germany
Gå-hjem-møde om samarbejde med tyske videninstitutioner i Horizon 2020
Arbejder du med Industri 4.0, og er du interesseret i at samarbejde med tyske videninstitutioner? Og vil du vide mere om Horizon Europe og fremtidige muligheder for internationalt forskningssamarbejde? Så kan du komme til gå-hjem-møde hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse den 4. april 2019 kl. 14-15:30.
Tyskland er Danmarks største handelspartner og samtidig det land, danske aktører samarbejder mest med i Horizon 2020-projekter. Med et nyt rammeprogram på vej forventes Tyskland at blive en potentielt endnu vigtigere samarbejdspartner for danske videninstitutioner og virksomheder fremover.
Tilmeldingsfristen til mødet er den 29. marts.
Se programmet og tilmeld dig her
Kernen i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde. Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med komplekse klynger og netværk samt yder sparring til deres bestyrelser og styregrupper. Vi yder projektledelse og fundraising.