OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre oplevelsen af sitet og indsamle statistik. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

07-12-2018

 

EU's observatør fik godt indtryk af FutureWeek


Uge 48 stod i FutureWeek Denmarks tegn. En lang række danske klynger og innovationsnetværk satte spot på fremtidens løsninger med events over hele landet på kryds og tværs af brancher og 2.500 deltagere. EU havde en observatør med, som fik et godt indtryk af de danske klynger og deres aktiviteter.

 

I år var FutureWeek kick-off event for EU's nye initiativ, EU Cluster Weeks, som sætter fokus på klynger i EU. På den måde har Danmark været foregangsland i EU, når det gælder klynger og netværk og ikke mindst samarbejdet på tværs af disse.

 

I den anledning sendte EU en observatør, Mats Williams, til Danmark for at være med til FutureWeek. Mats Williams er tidligere leder af to svenske klynger, men driver nu egen konsulentvirksomhed. I løbet af ugen var han på rundtur i landet og deltog i en række forskellige arrangementer afholdt af de danske klynger og netværk. Samtidig benyttede han lejligheden til at interviewe en række danske klynger og innovationsnetværk. Her fortæller han om sine oplevelser i Danmark under FutureWeek.

 

– Efter min mening var ugen en rigtig god mulighed for de danske klynger og netværk til at fremvise deres aktiviteter, både for nuværende og potentielle klyngedeltagere og for lokale/regionale politikere og embedsmænd, fortæller Mats Williams. – Ugen gav et godt billede af den bredde og specialisering, som de danske klynger besidder i forhold til at støtte dansk erhvervsudvikling. Desuden var ugen en mulighed for at holde nationale politikere og organisationer opdateret på den danske klyngeindsats, med sine mange aktiviteter spredt ud over landet på en bred række områder fra sundhedspleje til byggeri.

 

Til SYLAB konference hos Lifestyle & Design Cluster, CenSec og RoboCluster Til The Sound of Music i Sundhedsvæsenet hos DTU, Welfare Tech og Danish Sound Network Til konference om 3D print i byggeriethos InnoBYG, Teknologisk Institut og 3DUp Knowledge Network

 

De danske klynger er velorganiserede

Mats Williams deltog som nævnt i en række forskellige arrangementer i FutureWeek. Hans indtryk var, at ugen var kendetegnet ved kreativitet og meget forskelligartede aktiviteter (seminarer, kurser og events), baseret på reelle behov, som organisationerne ville afholde under alle omstændigheder men samlede i én intens uge. Han formoder, at det gav anledning til stor opbakning, inspiration og mange forskellige former for tiltag på tværs af Danmark i ugens løb.

 

På spørgsmålet om, hvad hans indtryk er af de danske klynger og netværk og deres arbejde med fremtidens løsninger, svarer Mats Williams: - De danske klyngeorganisationer, som jeg besøgte, er velorganiserede og har en klar position inden for deres respektive områder. De har relevante tilbud til virksomhederne, og flere har klare internationale ambitioner at dømme efter tilstedeværelsen af adskillige internationale oplægsholdere og deltagere i de forskellige aktiviteter, som jeg deltog i. 

 

Som del af rollen som EU-observatør bliver indtrykkene og læringen fra FutureWeek rapporteret tilbage til EU’s klyngeenhed, der b.la. vil benytte informationen i deres igangværende arbejde med at udvikle nye klyngeprogrammer.


Tilbage

Om Navigators

Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med klynger og netværk. Vi udarbejder kortlægninger og analyser. Vi vejleder om styring og certificering. Vores mission i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde.

Navigators

Skolegade 26

7673 Harboøre
info@navigators.dk

CVR-nr: 21 20 31 06