19-11-2019
Ny rapport viser, at danske virksomheder tilegner sig både ny viden, får udviklet nye produkter og styrket deres internationalisering, når de deltager i EU’s program for forskning og innovation Horizon 2020.
Rapporten anbefaler blandt andet, at klynger og innovationsnetværk får en øget rolle i at få virksomheder med i H2020-projekter.
Nogle af hovedkonklusionerne er:
1. EU-rammeprogrammet er relevant for mange forskellige slags virksomheder, både de forskningsintensive og fremstillingsvirksomheder samt store som små virksomheder.
2. Ca. 80% af de danske virksomhedsdeltagere er tilfredse eller meget tilfredse med at deltage i Horizon 2020-projekter. Størstedelen vil samtidig gerne være med igen.
3. Virksomhederne peger især på udbyttet vedrørende ny viden, nye produkter og services og øget internationalisering.
4. Hjælp fra offentlige rådgivere og private konsulenter er afgørende for succes med ansøgningen.
Det kan dog være vanskeligt for virksomheder at finde de rette projektpartnere. Derfor anbefales det i rapporten, at "innovationsnetværk, klyngeorganisationer og samarbejdsplatforme bliver mere aktivt involveret i at matche virksomheder med de rette partnere. Man bør i den sammenhæng følge det tidligere initiativ under Uddannelses- og Forskningsministeriet, Horizon 2020-NET, tæt for at se på, om det har haft succes med at fremme virksomheders deltagelse i Horizon 2020”.
Læs hele rapporten Virksomhedsanalyse: Danske virksomheders erfaringer med at deltage i Horizon 2020
Kernen i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde. Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med komplekse klynger og netværk samt yder sparring til deres bestyrelser og styregrupper. Vi yder projektledelse og fundraising.