26-04-2017
Danmarks Innovationsnetværk for Biosundhed, Biopeople, er aktiv i Region Sjællands projekt ”Kvalificeret arbejdskraft til produktionsvirksomheder”. Projektet har til formål at etablere en samlet model for levering af kvalificeret arbejdskraft til regionens virksomheder gennem en indsats fra både uddannelsesinstitutioner og virksomheders side.
”Der er masser af muligheder for at finde et job i Region Sjælland”, lyder det fra en af de studerende, der som led i projektet har været i praktik hos Royal Unibrew. I en film, der nu målrettet bliver delt med Region Sjællands mange uddannelsesparate unge via en kampagne, fortæller han om praktikforløbet. Se filmen her
”Vi vil skabe vækst og velstand i Region Sjælland, og vi gør rigtig meget for det er attraktivt at bo og arbejde her. Vi har gode uddannelsesmuligheder, der er gode muligheder for jobs og en god infrastruktur, så man kan bo i regionen og pendle til job. Projekt ’Kvalificeret arbejdskraft til produktionsvirksomheder’ skaber et dynamisk samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder ” siger Tue David Bak, direktør, Region Sjælland.
I regi af sin rolle i den nationale supportfunktion for klynger og netværk, Cluster Excellence Denmark, er Navigators med til at understøtte Biopeople. Læs mere om Cluster Excellence Denmark.
Kernen i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde. Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med komplekse klynger og netværk samt yder sparring til deres bestyrelser og styregrupper. Vi yder projektledelse og fundraising.