28-04-2017
Onsdag d. 7. juni 2017 danner Toyota på Bastrupgårdvej ramme om ErhvervsForum Dagen 2017. Det er dagen, hvor erhvervslivet og erhvervsorganisationer i Holstebro skal netværke, finde nye samarbejdsmuligheder og sammen lægge planer for at skabe udvikling og vækst i vores område. Der er lagt op til en brag af en dag.
Se invitationen her
Tilmelding: Send en mail til erhvervsforum@holstebro.dk med navn og virksomhed/organisation, adresse og CVR-nummer senest d. 31. maj 2017. Skriv venligst ”EFH dag 2017” i emnefeltet. Pris for at deltage 750,-/per person. Faktura følger efter tilmelding.
Igennem sin rolle som facilitator i ErhvervsForum Holstebro er Navigators med til at arrangere og gennemføre ErhvervsForum Dagen. Navigators opfordrer alle virksomheder og organisation til at møde op og til at dele invitationen med andre, de gerne vil møde og netværke med på dagen.
Kernen i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde. Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med komplekse klynger og netværk samt yder sparring til deres bestyrelser og styregrupper. Vi yder projektledelse og fundraising.