19-12-2016
En af kerneelementerne i de danske klynger og netværks arbejde er matchmaking.
Der findes mange både traditionelle og utraditionelle måder at matche fx virksomheder med hinanden, virksomheder med videninsitutioner eller virksomheder med offentlige aktører på. Rent metodemæssigt kan det være i forbindelse med møder, konferencer, til messer i ind- og udland eller i helt andre sammenhænge. Det kan være matchmaking mellem få eller mange. Det kan være som opstart af et projekt, i forbindelse med fundraising eller en matchmakingmetode, der fungerer som en icebreaker.
I 2012 var Navigators med til at udgive et inspirationskatalog med metoder. Se "Inspirationskatalog. Matchmaking, videndeling og idégenerering"
I regi af Cluster Excellence Denmark er Navigtors nu med til at lave en opdateret version. Igennem en rundtur hos alle klynger og netværk bliver nye og effektive metoder indsamlet og beskrevet. Medio 2017 bliver den nye håndbog for matchmaking udgivet.
Hold øje med nyt om håndbogen og om klynger og netværk på www.clusterexcellencedenmark.dk
Kernen i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde. Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med komplekse klynger og netværk samt yder sparring til deres bestyrelser og styregrupper. Vi yder projektledelse og fundraising.