OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre oplevelsen af sitet og indsamle statistik. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

05-09-2018

 

Navigators styrer ISO-certificering i mål hos Vestjyske Net Service


Et certificeret og let-anvendeligt værktøj til styring af processer og opgaver. Og gevinster i form af både konkurrencefordele og øget effektivitet. Det er resultatet af et intensivt projektforløb hos Vestjyske Net Service, som Navigators har været drivkraft på.

 

I de senere år har service- og entreprenørvirksomheden Vestjyske Net Service oplevet et stigende krav fra kunder og omverden i forhold til at kunne dokumentere, at der er styr på kvalitet, arbejdsmiljø og sikkerhed. 

 

Derfor fik virksomheden i efteråret 2017 Linda Rønn fra Navigators til at udarbejde en handlingsplan for, hvordan den kunne komme i mål med at opbygge et certificeret ledelsessystem. Linda har mere end 20 års erfaring med projektledelse og med at udvikle og implementere ledelsessystemer inden for kvalitet, arbejdsmiljø og sikkerhed.

 

Kunder kræver certificering
Sidst i 2017 besluttede Vestjyske Net Service sig for at tage det næste skridt. Det var en konkret episode, der gjorde udslaget og fjernede enhver tvivl om, at et certificeret ledelsessystem var den rette vej at gå.

 

– Vi var ganske enkelt afskåret fra at give et tilbud på en stor opgave på grund af, at vi ingen certificering havde. Så det var bare med at komme i gang, fortæller Niels Morten Hjort, administrerende direktør i Vestjyske Net Service.

 

Ros til projektforløb og resultat
Virksomheden havde været meget tilfreds med samarbejdet med Linda Rønn og Navigators, og derfor var det naturligt, at Linda også skulle stå for at opbygge og implementere ledelsessystemet og hjælpe med den efterfølgende certificering. Det skete i et tæt parløb med virksomheden, med hyppige møder, samarbejde om tidsplanen og tydelige deadlines.

 

Direktøren har kun roser til overs for projektforløbet og samarbejdet med Linda: - Det forløb helt glat, og vi er meget tilfredse med den måde, opgaven blev løst på. Linda har et stort overblik, arbejder meget struktureret og er god til at følge op på deadlines hos den enkelte medarbejder. Vi har fået fuld valuta for pengene.

 

Certifikat betyder flere opgaver
Efter otte intensive projektmåneder bestod Vestjyske Net Service i august 2018 sin tre-dages certificeringsaudit og kan se frem til at modtage de endelige ISO-certifikater inden længe. Dermed får virksomheden nu en højere score i kundernes globale databaser og vil hyppigere komme i spil, når der skal findes leverandører til nye opgaver.

 

Derudover vil certifikatet også komme til at spille en central rolle i virksomhedens markedsføring.

 

Større professionalisme og lettere sagsgang
Ifølge direktøren skal den helt store gevinst imidlertid findes på den interne bane:

 

– Hele processen med opbygning af ledelsessystemet har ført til en professionalisering af vores virksomhed. Alle forretningsgange er beskrevet og nedfældet. Alle ved, hvad alle laver, og hvad der forventes af den enkelte. Det er en stor fordel både i det daglige arbejde, og når vi skal afgive tilbud på nye opgaver.

 

Her betyder certificeringen og den nemmere adgang til dokumentation en lettere sagsgang. – At kunne sige ”Vi har et certifikat” besvarer en masse spørgsmål. Før brugte vi lang tid på at forklare og beskrive og fremfinde dokumentation på, at vi har styr på sagerne. Nu kan vi få ekspederet tingene langt hurtigere, forklarer Niels Morten Hjort.

 

Udfordringer løst pragmatisk
Udfordringer har der naturligt nok også været i forløbet. Der har skullet bruges meget tid hos medarbejderne, men det store engagement har også været afgørende for, at projektet har kunnet gennemføres på så forholdsvist kort tid. I det hele taget har projektet været godt og bredt forankret i organisationen.

 

En anden udfordring har været selve det at få beskrevet alle arbejdsprocesserne. – Løsningen på den udfordring har kort og godt været Linda, fastslår Niels Morten Hjort. - Hun har hjulpet medarbejderne med at få lavet de forskellige dokumenter. Hun har en løsningsorienteret tilgang og kan tale med alle, og så er hun vedholdende.

 

Gevinster realiseret før tid
Resultatet er, at virksomheden har fået procedurer og instruktioner, som er lette for medarbejderne at bruge i det daglige arbejde. Faktisk begyndte mange at bruge dokumenterne, inden systemet overhovedet var færdigt. – De kunne se værdien med det samme, siger direktøren og fortsætter: - Det er i høj grad Lindas fortjeneste. Hendes store styrke er hendes evne til at få egne ideer til at blive andres.

 

Samarbejdet fortsætter
Niels Morten Hjort har allerede anbefalet Navigators og Linda Rønn som samarbejdspartner, når han har fortalt om projektet til kunder. Og det gør han gerne igen: - Jeg kan bestemt anbefale at benytte Navigators til løsning af denne type opgave, siger han.

 

I det kommende år skal Linda Rønn fortsat være tilknyttet Vestjyske Net Service, denne gang i rollen som intern konsulent.

 


Tilbage

Om Navigators

Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med klynger og netværk. Vi udarbejder kortlægninger og analyser. Vi vejleder om styring og certificering. Vores mission i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde.

Navigators

Skolegade 26

7673 Harboøre
info@navigators.dk

CVR-nr: 21 20 31 06