OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre oplevelsen af sitet og indsamle statistik. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

24-03-2022

 

Ny annoncering: 160 mio. kr. til klyngeindsatsen 2023-24


Frem til den 30. maj 2022 modtager Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ansøgninger til i alt 160 mio. kr. fra klyngeprogrammet Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2023-2024.

 

Den overordnede ambition med opslaget er at videreudvikle en enkel og overskuelig klyngeindsats med afsæt i Danmarks 14 officielt udpegede klyngeorganisationer, der arbejder landsdækkende, og som samler økosystemet på deres respektive erhvervs- og teknologiområde. Det er desuden hensigten, at indsatsen bidrager til omstilling til en mere grøn og klimavenlig produktion samt øget internationalisering.

 

Der kan søges om midler til at videreføre klyngeindsatsen i hver af de udpegede klyngeorganisationer.

 

 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har allerede i 2020 bevilget midler til klyngeorganisationers arbejde i 2021-2022. Det aktuelle opslag udmønter midler til perioden 2023-2024. Der kan søges om EU-tilskud på op til 100 mio. kr. fra Regionalfonden og op til 60 mio. kr. medfinansiering fra de decentrale erhvervsfremmemidler.

 

Ansøgningsfristen er 30. maj 2022 kl. 12.00, og ansøgninger forventes behandlet på mødet i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse den 20. september 2022.

 

Der bliver afholdt informationsmøde om Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2023-2024 som webinar 4. april 2022 kl. 10.00 – 12.00. Link til tilmelding.

 

Læs mere om annonceringen på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside


Tilbage

Om Navigators

Kernen i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde. Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med komplekse klynger og netværk samt yder sparring til deres bestyrelser og styregrupper. Vi yder projektledelse og fundraising.

Navigators

Skolegade 26

7673 Harboøre
info@navigators.dk

CVR-nr: 21 20 31 06