OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre oplevelsen af sitet og indsamle statistik. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

21-12-2018

 

Ny national millionsatsning på rum-iværksættere


Nyt center til knap 50 millioner forankret på DTU skal blandt andet levere teknologisk og forretningsmæssig rådgivning til 40 start-ups med et potentiale på op til 400 nye højteknologiske jobs. 

 

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Industriens Fond og European Space Agency giver nu nye muligheder til iværksætterne i rumerhvervet med etableringen af ESA Business Incubation Center Denmark (ESA BIC). Centeret skal hjælpe nye start-ups og etablerede virksomheder, der udnytter og udvikler rumteknologi eller satellitdata.Virksomhederne får som en del af ESA BIC også mulighed for at arbejde tæt sammen med vidensinstitutioner og eksisterende virksomheder i Danmark.

 

I centeret kan iværksættere og virksomheder udover økonomisk støtte også trække på teknisk eksperthjælp fra European Space Agency, universiteter, GTS’ere samt virksomheder. Der er også hjælp til forretningsudvikling og til at søge finansiering, og hjælp til at finde forretningspartnere. Samtidig skal centeret også bidrage til innovation hos eksisterende virksomheder ved at fremme anvendelse af ny viden og teknologi i samarbejde med centerets startups og universitetsstuderende.

 

Innovationsnetværket Inno-Sec vil være strategisk partner for samarbejdet med eksisterende virksomheder, og Odense Robotics, UAS Denmark og SDU vil som videnspartnere bidrage med ekspertise inden for bl.a. robot- og droneteknologi. Flere partnerskaber med virksomheder, myndigheder og vidensorganisationer vil blive etableret i de kommende måneder.

 

Læs hele pressemeddelelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet


Tilbage

Om Navigators

Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med klynger og netværk. Vi udarbejder kortlægninger og analyser. Vi vejleder om styring og certificering. Vores mission i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde.

Navigators

Skolegade 26

7673 Harboøre
info@navigators.dk

CVR-nr: 21 20 31 06