OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre oplevelsen af sitet og indsamle statistik. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

05-02-2019

 

Strategi for decentral erhvervsfremme 2019


Erhvervsministeren har lanceret en midlertidig strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats i 2019. Klynger og innovationssamarbejde er nævnt som én af seks prioriteter for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

 

Strategien skal give Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse mulighed for at sætte indsatser i gang fra årets start parallelt med, at bestyrelsen udarbejder deres egen strategi for år 2020 og frem. Hensigten er at skabe en god overgang til det nye erhvervsfremmesystem.

 

Bestyrelsen ser frem til arbejdet

- Den midlertidige strategi for decentral erhvervsfremme skaber en god ramme for opstarten af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Jeg ser frem til at omsætte den til konkrete indsatser til gavn for virksomhederne i Danmark sammen med resten af bestyrelsen. Den midlertidige strategi giver os tid til at inddrage relevante aktører - herunder de lokale erhvervshuse - når vi skal udarbejde strategien for år 2020 og frem. En strategi, som kommer til at fokusere på at skabe en sammenhængende, effektiv og overskuelig indsats med udgangspunkt i virksomhedernes behov, siger Formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Jakob Riis, i pressemeddelelsen fra Erhvervsministeriet.

 

Klynger og innovationssamarbejde prioriteres

Strategi for decentral erhvervsfremme 2019 bygger på eksisterende regionale og nationale strategier og de gældende programmer for EU’s strukturfonde.

 

Den indeholder bl.a. seks tværgående prioriteter, som skal bidrage til at skabe bedre rammebetingelser for erhvervslivet. Én af disse prioriteter er klynger og innovationssamarbejde, som beskrives i afsnit 3.4. Herudover er klynger og innovationsnetværk skrevet ind en lang række steder.

 

Kilde: "Strategi for decentral erhvervsfremme 2019", Erhvervsministeriet, januar 2019

 

Strategien anerkender klyngeorganisationers og innovationsnetværks vigtige funktion i forhold til at facilitere videndeling og samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. Uddannelses- og Forskningsministeriet finansierer i perioden 2019-2020 17 innovationsnetværk under det nationale program Innovationsnetværk Danmark. Udover de midler, der tildeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet, råder Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse over midler, der kan prioriteres til medfinansiering af klyngeorganisationer og innovationsnetværk, hvilket skal ske i tråd med konsolideringsprocessen. 

 

Læs hele strategien for decentral erhvervsfremme 2019

 

Strategi fra 2020

I løbet af 2019 vil Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse formulere strategien, der skal gælde fra 2020. Erhvervshusene, Det Nationale Turismeforum og andre relevante interessenter vil bidrage til arbejdet.


Tilbage

Om Navigators

Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med klynger og netværk. Vi udarbejder kortlægninger og analyser. Vi vejleder om styring og certificering. Vores mission i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde.

Navigators

Skolegade 26

7673 Harboøre
info@navigators.dk

CVR-nr: 21 20 31 06